Der er noget særligt ved at være ny i Cirkus Kæphøj.
Først skal man have en masse nye venner.
Men den del kommer af sig selv.
Derefter skal man finde ud af, hvilken form for artisteri man gerne vil øve sig på.
Ethjulet cykel eller andre balancenumre.
Højt til vejrs i trapez, ringe eller lange stofstykker.
Klovnerier eller forsvindingsnumre.
Jonglering med bolde, djævlespil eller kegler.
Det er faktisk et rigtig svært valg.
Og derfor er det okay for de unge at prøve lidt af det hele, inden de bestemmer sig.
Men når valget først er taget, så er der for en spirende cirkusartist og teenager bare mega nederen lang tid, til det bliver sommer, og man kan optræde med det, man har lært.
Så derfor har Cirkus Kæphøj fundet på Nissecirkus og vil igen i år byde indenfor i en julepyntet hal på cirkusmatriklen 🧑🎄
En sjov og stemningsfuld midtvejsforestilling, hvor Kæphøj-artisterne får mulighed for at stå i manegen – nogle for allerførste gang.
📍 Nissecirkus hos Cirkus Kæphøj
🎪 Forestillinger fra 30. november til og med 3. december kl. 17
🎟️ Billetsalget åbner mandag den 9. november 2026
📱 Billetter på tlf. 72 36 33 33 alle hverdage kl. 12–17
📧 Eller på mail: kaephoj@holb.dk
Her må både julen og cirkussæsonen godt begynde lidt tidligt 🤗