Kender I det? Man følger en historie helt tæt, og så en dag stopper overskrifterne. Nyhedens interesse dør ud, og man hører aldrig rigtig, hvordan historien endte.
Derfor er vi gået på jagt efter slutningen. Eller måske begyndelsen på en helt ny historie.
Vi begynder med Triptychon #2.
Den digitale altertavle, som Skt. Nikolai Kirke, Holbæk fik skabt af kunstneren Jacob Remin, mens Carl Blochs 150 år gamle altertavle “Kristus velsigner et lille barn” var udlånt til Statens Museum for Kunst.
Værket var alt andet end en traditionel altertavle. Det bestod af 32 specialbyggede og guldbelagte mikrocomputere med i alt 490 lysdioder, som langsomt ændrede lys og intensitet under gudstjenesterne. Tanken var ikke at efterligne Carl Bloch, men at skabe en samtale mellem det digitale og det åndelige – mellem teknologi og tro.
Men da Carl Blochs maleri vendte hjem igen, havde kirken ikke længere brug for sin midlertidige altertavle.
Jacob Remin havde dog fra begyndelsen haft ét ønske: Hvis kirken ikke kunne finde et nyt sted at udstille altertavlen, ville han have den tilbage, så den ikke endte pakket væk på et lager.
Så hvor blev den af?
“Lige pt. hænger den i min stue 😊,” skrev Jacob, da vi sendte ham en mail.
Og hvis du lige nu undrende forestiller dig en altertavle af guld, mikrocomputere og lysdioder hænge over en sofa, så er vi helt på bølgelængde.
For vi havde egentlig forestillet os, at værket havde fundet vej til et nyt storslået rum – et museum, et galleri eller måske en ny kirke.
Men Jacob havde ganske enkelt taget den med hjem.
Ikke fordi det var planlagt.
Men fordi et værk, der er tænkt specifikt til ét rum, kan være svært lige at finde en ny plads til.
Og for et spektakulært stykke samtidskunst, der er skabt til at indtage højloftede rum, fascinere forsamlinger og åbne op for samtaler, så kunne livet som arkivnummer simpelhen ikke komme på tale – heller ikke i Jacobs hænder.
Få måneder efter vores mail var der heldigvis nyt i sagen. Triptychon #2 var på vej ud på endnu en rejse. Denne gang med kurs mod Fejø, hvor værket hen over sommeren er en del af kunstbiennalen Of Gardens – the Secret Motions of Things.
Det havde skæbnen måske en mening med.
Biennalen på Fejø undersøger nemlig, hvordan kunst kan optræde som gæst i et rum – hvad enten det er en kirke, en æbleplantage, en havn eller et gammelt skibsværft.
Og netop det at være en gæst på gennemrejse var jo Triptychon #2’s lod i tilværelsen fra begyndelsen.
Hvis du har lyst til at se Triptychon #2 igen, kan Of Gardens – the Secret Motions of Things opleves på Fejø frem til den 23. august 2026.
Og ellers ved du nu, hvordan det gik altertavlen.
Historien endte nemlig ikke.
Den tager bare nogle stop, inden den fortsætter.
For det er måske dét, en god gæst og et levende værk har til fælles.
Det handler om ikke at blive for længe …